Kunstnerne ved Siljansøen, Dalarne, omkring 1900

Alle danskere kender sikkert Carl Larssons dejlige akvareller og malerier, og Hugo Alfvéns skønne musik. Men knap så bekendt er det måske, at der omkring år 1900 fandtes en kunstnerkoloni ved Siljansøen i lighed med den ved Skagen, og at disse kunstnere kendte hinanden og mødtes ved flere lejligheder bl. a. verdensudstilling i Paris. Det verdensberømte maler Anders Zorn var den førende i denne kunstnergruppe, – en efterspurgt portrætmaler især i USA, og en stor skildrer af Dalarnes folk og natur. I Zorns hus kom kulturpersonligheder fra alle egne og fra alle samfundslag, således også Prins Eugen, Selma Lagerlöf o.m.a. Der står kvinder bag alt, og således også her. Carl Larssons hustru, Karin, var en fabelagtig designer af både tekstiler og møbler, og Zorns hustru, Emma, slog et slag for folkeoplysning og oprettede skoler, bibliotek og husflidsgrupper o.m.a. Marie Krøyer opgav sin egen ellers lovende karriere som maler, for at støtte den berømte komponist.
zorn-anders-kyrkbatar