Konfirmationstid er festsangskrivningstid. Og det er en travl tid. Især hvis der kommer et bryllup eller en rund fødselsdag ind i mellem.
Melodiønskerne denne gang har været vildt afvekslende.: I skoven sku’ vær’ gilde, Du er min øjesten, Kender I den om Rudolf, Vi er røde, vi er hvide, Fra Engeland til Skotland, Mariehønen Evigglad, I en kælder sort som kul.
Sidste sæson lød det på: Den sømand han må lide, Der bor en bager, Den lille Frække Frederik, Jeg en gård mig bygge vil, When I’m 64, Jeg er så glad for min cykel.
Forrige år var det atter andre melodier. Listen af muligheder er uendelig, og folks opfindsomhed er stor. Det er altid en spændende opgave, og dejligt at få at vide, at jeg har ramt netop det, folk gerne vil udtrykke, og det er sangbart, uden snørklede ordstillinger, og at versefødderne passer.